aj am looking back at november 2009 ...

... hvor jeg sad med røde kinder og fandt billeder til Stines pakkekalender, et billedlotteri med nisser og numser ... Hvad finder jeg mon på i år min kære Stine ...!??


Billeder taget af Stinepigen.

Bahh!!!

Man hiver hovedet af en ged, pimper den med lidt bling og ... TADAAAAAH!!!

Min krea-klunser veninde Stine og jeg medbringer stort set altid finurlige hjemmekreationer til hinanden, når vi, (desværre alt for sjældent), stikker hovederne sammen enten i syd eller nord til rødvin og sniksnak. Og vores sidste møde var ingen undtagelse, så efter lang tid som idé, blev denne broche endelig til virkelighed og endte som, "hvor er det skønt at se dig, se hvad jeg har kreeret"-gave ...




aj am sorry!

Dette indlæg kommer alt for sent, men du har indtil d. 19. sep. mulighed for at se udstillingen "Wild things" på Brandts. Og i aften er det gratis torsdag på Brandts mellem 17 og 21, så skynd dig ind og bliv "klædt ud" som en farverig busk!

Her er lidt godbidder fra udstillingen:







aj am thinking of a song by Neil Young

... whenever the sky looks like this -


aj am blue ...

... but in a colourfull way!!

Der sad 2 katte på min væg, kvitte vitte vit bum bum!


aj am tillbaka från Malmö

Er lige hjemvendt fra en skøn smuttur til Malmö sammen med min veninde Sigrid. Vi havnede lige midt i Malmö festivallen, så byen var ét stort mylder af boder, happenings, dufte, musik og kunst. Hvor heldig har man lov til at være ...!?

Mandag aften dokumenterede vores tykke ankler en dag fyldt med designbutikker, cafébesøg og sightseeing. Med vores skrøbelige, (læs: no good) nyindkøbte paraplyer trodsede vi regn og blæst og sugede til os af den dejlige by. Vi fik, (hvis vi selv skal sige det - og det skal vi) halvdelen af Malmö til at standse op og kigge på fabelagtig, farverig og finurlig mode - små film blev projekteret op på gavlen af et af byens hoteller og varmede mens vi stod i vandpytterne.

Tirsdag blev brugt til et besøg på Malmös Form/Design Center, der diskede op med 2 skønne udstillinger, der fik Sigrid og jeg til at udbryde ordet "fantastisk" i stride strømme. Inden vores retur til provinsen stod den på svensk solskin i ansigtet og en dejlig kop mokka i hånden. Det bliver ikke sidste gang Malmö for besøg af mig, har allerede juleshopping i tankerne ...










Et eller andet sted i landet sidder der en grafiker og muntrer sig over, at denne info-sticker blev godkendt ... fantastisk!!!

aj am back from Berlin!

Berlin har fået Kahlo kuller! Og jeg blev smittet ... eller det var jeg jo nok i forvejen. Museet Martin-Gropius-Bau har en stor  retrospektiv udstilling med den dejlige dame Frida Kahlo. Et bredt udsnit af hendes billeder og tegninger er repræsenteret, samtidig med fotografier af Frida selv og hendes familie. Jeg blev især begejstret for de fotos, hendes elsker Nickolas Murray har taget af hende. Desværre måtte man ikke tage billeder, så I må nøjes med lidt få stemningsbilleder fra andre steder i Berlin. Sørg for at besøge museet på et tidspunkt, hvor samtlige turister i Berlin sover ellers bliver det en "sild i tønde"-fornøjelse. Vi stod nemlig i Stau det meste af vores besøg, da vi kom til udstillingen samtidig med alle andre Frida elskende turister og berlinere ...
Her er det et billede fra caféen Frida Kahlo i Prenzlauer Berg, hvor planen mest var at få et billede af den søde guitarspiller, men Frida K. på en serviet er da også ok ...

Her pryder Frida K. vinduet hos en boghandel i Charlottenburg. Ja, damen med overskægget kunne spottes mange steder i Berlin.

Næste gang jeg tager til Berlin, skal jeg have flere penge på lommen, så jeg kan gå amok i denne grafiske "slikbutik"! Viel Geld og et bedre kamera, så kan Berlin bare komme an!

aj am sleeping with Normann Copenhagen

Lørdag aften ringede min veninde Sigrid og fortalte, at hun havde set nogle af mine billeder i BoBedre, what up! Så jeg røg ud af døren og ned på tanken for at købe mig et eksemplar! Og ganske rigtigt, i en boligreportage hjemme fra Poul Madsen, (medejer af Normann Copenhagen), hænger der tre af mine billeder. De stammer fra en udstilling jeg havde for 2 år siden i Normann Cph. i forbindelse med en designkonkurrence jeg havde vundet.

En dejlig uventet overraskelse!!


aj am being ripped off!!

Det påstår min veninde Sigrid i hvert fald at jeg er ...
... af hende! Hun mener, at hun har tyvstjålet min "pom pom hængende fra træ"-idé, jeg vil så vove at påstå at hun har videreudviklet den og gjort den super cool! Hun har kreeret det dejligste påsketræ - take a look!
Og endnu engang GOD PÅSKE!






aj am so sorry mr. Easter Bunny!

Hvad sker der en mandag aften, når man er træt, men fast besluttet på at der skal kreeres en forårskrans til døren ...? Man starter med noget strik, der ligner en farmor-opskrift fra "Hjemmet", der efter mødet med en "wannabe Spiderman"-påskekylling, ender sådan her!

aj am so happy to have seen this!


En udstilling, der klart kan anbefales til boligindretningstosser og barnlige sjæle. Forsøg at besøg udstillingen en dag, hvor der ikke er så mange besøgene. Det er en udstilling, der kræver stilhed og opmærksomhed, hvilket kan være lidt svært, hvis man render ind i 2 skoleklasser eller en farfar, der blitzer løs :) Enjoy!

Sneprimeret ... arhj vel?!


Et nyt ord, der har sneget sig ind i mit ordforråd det sidste stykke tid er "sneprimeret". Selvom det jo egentlig er for dårligt at brokke sig over den fine natur glasur. Så det har jeg tænkt mig at holde op med og så låner jeg sgu en kælk på arbejdet og begiver mig mod "Dødsbakken" på lørdag, wish me luck!

Fridaer

For nylig skulle jeg kreere en fødselsdagsgave til en skøn veninde og endte ud i lidt collage med den dejlige Frida Kahlo. Det endte med at jeg selv måtte eje noget, der lignede og så blev det til disse to collager.